KERAMIK
 
  
I keramikværkstedet har vi to elektriske drejeskiver, væghængt extruder, samt et lille udvalg af diverse håndværktøj. Det anbefales dog at man selv køber sig et lille udvalg af værktøj, afhængig af hvilke måder man ønsker at arbejde med leret.
 
Vi har et bredt udvalg af glasurer som man kan dyppe i, men der er også mulighed for at benytte sprøjtepistol i sprøjtekabine.

Brænding sker i vores to nye topovne, som vi har fået i forbindelse til vores flytning til Brohuset (1. februar 2026). Det forventes at de emner du ønsker at få brændt som udgangspunkt er udført i foreningen, med mindre andet er aftalt.
 
NB!! 
Der må i foreningen udelukkende bruges stentøjsler og porcelænsler, som tåler brændinger til 1240°C
Medlemmer indkøber selv ler til eget brug. Lertøjsler o.a. er forbudt! Det tåler ikke temperaturen i ovnen og kan ødelægge hele brændingen!
Hvis du er i tvivl om hvad netop dit ler kan tåle, skal du ikke bruge det i foreningen!

Forglødning og glasurbrænding foretages af udvalgte ovnansvarlige i samarbejde med bestyrelsen. Det er således ikke tilladt for andre end de ovnansvarlige at fylde eller tømme ovnene.
Vores dygtige ovnansvarlige er opslået ved navn i ovnrummet : )
 
Alle emner skal være forsynet med navn, initialer eller personligt stempel i bunden (brug endvidere de små mærkater, som findes i mappen, hvor du registrerer dine brændinger).
 
Emner som ikke er registrerede i mappen vil ikke blive brændt.
Det samme gælder hvis der er fejlregisrering eller tvivl af anden art.
Hvis en ting ting er frasorteret er det udelukkende for at undgå fejl : )
 
Medlemmerne skriver selv udgifter for brænding ind i afregningsmappen og sætter en lille mærkat på emner der sættes til forglødning.
Prisen aflæses i målekassen.
Afregning dækker forglødning, glasur og glatbrænding.
 
Har du spørgsmål vedrørende keramik, så henvend dig til keramikudvalget.
 
Det er også muligt at række ud efter hjælp via vores facebookgruppe, hvor vi holder den gode tone og hjælper hinanden så godt vi kan ; )  
 
 
 
Det skal understreges at det ikke er tilladt at producere emner med henblik på kommercielt salg!

Ved kommercielt salg forstås: Masseproduktion med salg for øje,
masseproduceret kunst i samarbejde med en kommerciel virksomhed.
 
Unikaemner er således ikke indeholdt herunder.